Diverse
Typografi
  • Smaller Small Medium Big Bigger
  • Default Helvetica Segoe Georgia Times
For dem som normalt følger os her på Campingoplevelser har nok set fraværet af opdateringer igennem de sidste par måneder, men det skyldes at vi har været travlt optaget af forberedelserne til vores hidtil største projekt.
Campist i et helt år.
Enkelte har nok fået en forsmag på dette, hvis de har set vores Video "Grund nr. 1 til at være campist", for heri løfter vi lidt sløret for dette projekt,  at være campist i et helt år, hvor vi vil se hvordan det er at leve som campist permanent.
 
Nu er vi så ved at være klar, for bopælen i Gjern er sagt op og der mangler stort set kun lidt maling før end den skal overdrages.
Så det sidste lange stykke tid har bopælen faktisk allerede været campingvognen, men projektet som Campist i et år gik først rigtigt i gang her d. 1/7, hvor sommerferien gik igang.
 
Vi er fundet tilbage til Krakær camping på Djursland hvor vi tidligere har ligget, hvorfra vi vil skrive om de udfordringer, oplevelser og andre finurlige ting som vi håber at opleve i det næste år.
 
Pladsen vi har fået tildelt er uden nogen former for ekstra komfort som afløb eller lignende, så vi skal hente vand og hvad der ellers skal til løbende, hele året igennem.
 
Vognen er vores sædvanlige Adria Adiva 512UP fra 2010, og den vil vi også komme nærmere ind på, med dens fordele og ulemper, i forhold til at være fastligger i et helt år.
 
Isabella Prima
Samtidigt har vi fået muligheden for at teste Isabellas helårstelt Prisma. For dem som ikke kender modellen Prisma, er det en mellemting mellem den gamle Forum model og deres Penta. Så det har Penta'ens styrker, og Forummens flexibilitet.
 
Vi vil i det næste år skrive om vores oplevelser med Prima teltet og de muligheder det giver i forhold til de forskellige sæsonner ikke mindst til vinter. Kan det holde til at stå oppe hele vinteren som det er meningen det skal, og er der fordele med frontens flexibilitet.
 
Følg med her på siden det næste års tid, for at få et indblik i det at være helårscampist.
Længere nede på forsiden, kan du følge med i, hvor mange dage endnu vi har tilbage som helårscampist.