Arrangementer
Typografi
  • Smaller Small Medium Big Bigger
  • Default Helvetica Segoe Georgia Times

For 5. år i træk holder Mustang Klub Danmark deres årlige weekendtræf på Krakær Camping.

Hele weekenden kommer til at stå i bilernes tegn, men der bliver også plads til konkurrencer, god mad og musik i teltet.


Sikkert er det, at der bliver masser af V8 lyd, når kommer op mod 50 af de legendariske amerikanske sportsvogne.


Ford Mustang bilen har en historie tilbage fra 1964 og har altid været et symbol på at udleve den amerikanske drøm, og den har været med i utallige film igennem tiderne.


Mustang træfDer bliver mulighed for at se de flotte biler lørdag formiddag i Ebeltoft midtby når Handelsstandsforeningen byder velkommen på Torvet eller fra ca. kl. 14.00 på Krakær Camping, hvor bilerne vender tilbage efter en køretur på Mols.


Gratis adgang fra 14.00 – 17.00 på campingpladsen.


Den Kre’aktive Plads


Krakær Camping er kendt som den Den Kre’aktive Plads, hvor campister i alle aldre kan udfolde deres lyst og evner til at være kreative eller aktive. Den Kre’aktive Plads ligger på Djursland kun 8 km fra Ebeltoft og 3 km til stranden. Pladsen er omgivet af skov og noget af Danmarks smukkeste natur midt i Nationalparken Mols Bjerge.


Yderligere oplysninger fås hos Krakær Camping på 86 36 21 18 ved Winnie Nielsen eller på mail: info@krakaer.dk